Dobbeltklik her for at tilføje din egen tekst.
Bakkehuset
Poppel Alle 46, Hareskovby, Værløse
Furesø By og Land har den 27. marts 2025 tildelt Bakkehuset foreningens diplom.
Bakkehusets historie.
På Poppel Alle 46 i 3500 Værløse findes en bevaringsværdig ejendom, Bakkehuset, med et boligareal
på 157 m² i 2 etager. Bygningen blev oprindeligt opført i 1918 og senest ombygget i 1939. Bygningen har i alt 6 værelser, et køkken og et badeværelse. Grunden er på 1394 m². Bakkehuset ligger på toppen af en bakke midt i Hareskovby. Ejendommen er omfattet af Lokalplan 157.
Bakkehusets 6 facader er forskellige. Syd facaden ud mod vejen har bindingsværk på førstesal med
altan og taktfaste vinduer og en enkelt dør. I stueetagen husets hoveddør.
Huset er renoveret i 2023/24. Facaderne har fået nye kitfalsede og linoliemalede vinduer med
restaureringsglas og koblede rammer. Træværket i bindingsværket er renoveret ved på de syd- og vestvendte facader totalt at udskifte med lagret egetræ og genopmuring af tavler med genbrugte mursten. I alle øvrige facader er murerne renset og fuger fræset ud og igen fået nye tilbagelagte fuger.
Bygningen blev opvarmet med oliefyr, som nu er blevet udskiftet med varmepumpe. Desuden er tidligere tagrender udskiftet med zink tagrender, passende til husets tidsperiode.
Huset har helt sin egen originale stil. Boligen har fået sine udbygninger som passer fint til den oprindelige bygningskrop. Andre kunne have valgt en nedrivning og opførelse af et typehus, men ejerne valgte en nænsom renovering passende til tid, sted og omgivelser.
Arkitekt på renoveringen er Line Frier.Afgørende for nominering af Bakkehuset har været den konsekvente facaderenovering i respekt for husets arkitektur, hvor Furesø By og Land specifikt vil fremhæve:
• at de nye vinduer repræsenterer de arkitektoniske krav til vinduesformat- og materialer i form af
hvidmalet træ med små sprosser i byggeri fra perioden Bedre Byggeskik.
• at udskiftning af de eksisterende vinduer medvirker til og understøtter bygningens autenticitet og
fremtræden med en detaljeringsgrad, der respekterer hensynet til bevaring.
• facadernes oprensning og genfugning
Som anerkendelse for dette nænsomme arkitektoniske vellykkede bevidste renoveringsprojekt har
Furesø By og Land valgt at tildele Bakkehuset på Poppel Alle 46 i Værløse foreningens diplom for god
bygningskultur i 2025.
Hestetangsvej 7 i Farum
Furesø By og Land har den 27. marts 2025 tildelt Hestetangsvej 7, Farum
foreningens diplom for god bygningskultur i Furesø Kommune
Huset på Hestetangsvej 7, er et eksempel på hvordan man kan bevare og renovere et eksisterende hus frem for at nedrive og bygge nyt. I de gamle karakteristiske villakvarterer har det en stor betydning for områdets samlede identitet. Vi vil gå så langt at sige at hvis Hestetangsvej 7 var blevet nedrevet, som det var meget tæt på at ske, så havde Hestetangsvej mistet noget af sin historie og Farum havde mistet et tidstypisk bungalow-hus på en af Farums ældste villaveje.
Det skete heldigvis ikke. Huset som havde haft samme ejer siden 1970, trængte til en gennemgribende reno-
vering, det have stået til salg i flere år og blev i 2024 solgt til Rebecca Langebæk og Adam Cordes som med den rette pietetsfølelse overfor huset kunne se dets kvaliteter, den bynære beliggenhed, miljøet, den tilgroede grund med gamle træer og husets velbevarede originale detaljer.
Huset blev oprindeligt opført i 1937 som et tidstypisk bungalow-hus på 80m² i gedigne materialer med fuld kælder, bygget i mursten og pudset, på en 1360m² stor grund som er udskilt fra Lindegården, hvis stuehus er bevaret og direkte nabo. I 1998 blev huset tilført en udbygning til havesiden på 65m². Tilbygningen, som er tegnet af arkitekt Jørgen Hartmann-Petersen, er udført i træ og meget flot tilpasset hovedhusets stil og proportioner.
På Hestetangsvej blev i samme periode opført flere bungalow-huse, som stadig eksisterer, men som over årene har undergået en stilmæssig forandring.
Derfor er det meget prisværdigt at renoveringen af Hestetangsvej 7 er udført med stor omhu, så huset fremstår mere stilrent og autentisk. Den omfattende renovering omfatter en total facaderenovering hvor murværk er repareret og energirenoveret, vinduerne stod ikke til at redde, så der er fremstillet energivinduer efter mål som er tilpasset hvert enkelt vindueshul og malet som de oprindelige vinduer, sålbænke er udført i skifer og de fremmedartede brunmalede skodder er fjernet. En nedlagt, blændet terrassedør er blevet genskabt og en ny kælderdør er fremstillet præcis som den originale dør.
Indendørs har huset undergået en stor forandring, vægge er flyttet og planløsningen er ændret og tilpasset
familiens behov for større og lysere rum og ikke mindst en ny og funktionel køkkenindretning. Alt dette samtidig med at mange fine detaljer er bevaret såsom samtlige døre, dørkarme, stuklofter, plankegulvene mm.
Hestetangsvej 7 fremstår efter sin renovering som et prisværdigt eksempel på hvordan det kan lykkes at renovere et gammelt hus så det forbliver et værdifuldt element i et lokalmiljø og samtidig er indrettet efter en børnefamilies behov for moderne bekvemmeligheder og en energivenlig økonomi.
“Hist hvor vejen slår en bugt”
Hestetangsvej 7 gør ikke et stort nummer ud af sig selv, huset ligger hvor det altid har ligget, bag en gammel tyk tjørnehæk, helt diskret som altid, intet synes forandret når man passerer forbi. Heldigvis for det.